Om musikerne

M-Tafsiri Africa Band består af:

Reagan Oduor Nyachienga er en karismatisk Kenyansk perkussionist og instrumentbygger som til daglig dedikerer sin musik til at hjælpe udsatte og forældreløse børn og unge i Nairobis slumområder gennem musikterapi og undervisning i percussion.

Reagan Oduor Nyachienga
Reagan

Amalie Malmgren Asmild er musiker, historiefortæller og filmskaber. Hun er sanger og begyndte at spille violin, da hun var 6 år gammel. Hun optrådte første gang som historiefortæller på Moesgård Museum som 11-årig og skrev og instruerede sin første rigtige kortfilm som 14-årig. Gennem film, musik og fortællinger ønsker hun at skabe en ramme omkring gensidig kulturudveksling og refleksion i håbet om, at vi ved at fri os fra fordomme måske kan gøre verden en lille smule bedre.

Amalie Malmgren Asmild
Amalie

Helle Asmild er musiker og historiefortæller. Hun er uddannet på Det Jydske Musikkonservatorium med harmonika (akkordeon) som hovedfag og er desuden mor til en masse børn, der spiller en masse musik.

Helle Asmild
Helle

Bjørn Malmgren-Hansen spiller klarinet og saxofon. Han er uddannet på DTU med phd i fysisk kemi og prøver, når han ikke spiller musik, gennem sit arbejde på Teknologisk Institut på at forbedre verden.

Bjørn Malmgren-Hansen
Bjørn

Tabita Malmgren Asmild spiller violin, mandolin og trompet. Hun har været fastansat kirkesanger i Skanderborg Slotskirke siden hun var 14 år. Hun går på MGK (konservatorieforberedende halvtidsuddannelse) i den tid, der er tilbage efter undervisningen på HTX (Teknisk Gymnasium).

Tabita Malmgren Asmild
Tabita

Ranva Malmgren Asmild spiller violin og ukulele. Hun er snart færdig med folkeskolen!

Andreas Malmgren Asmild spiller violin og brasch. Han tilbringer sin tid (den tid folkeskolen ikke lægger beslag på) på at synge i kor og spille musik i alt fra folkbands til klassiske orkestre.

Andreas Malmgren Asmild
Andreas

Halfdan Malmgren Asmild er bandets yngste medlem (født i 2006). Han har spillet violin så længe, han kan huske – og længere.

Halfdan Malmgren Asmild
Halfdan