Musikere og foredragsholdere

Amalie Malmgren Asmild
Amalie

Amalie Malmgren Asmild er en musiker, historiefortæller og filmskaber. Hun er sanger og begyndte at spille violin, da hun var 6 år gammel. Hun optrådte første gang som historiefortæller på Moesgård Museum som 12-årig og skrev og instruerede sin første rigtige kortfilm som 14-årig.
Efter af have turneret i både Kenya og Danmark i 2016 startede hun M-Tafsiri Africa Duo sammen med den kenyanske perkussionist Reagan Odiwuor Nyachieng’a. Ud over at optræde med musik og historiefortælling, underviser hun i violin og sang og afholder workshops. Gennem film, musik og fortællinger ønsker hun at skabe en ramme omkring gensidig kulturudveksling og refleksion i håbet om, at vi ved at fri os fra fordomme måske kan gøre verden en lille smule bedre.

Reagan Odiwuor Nyachieng
Reagan

Reagan Odiwuor Nyachieng’a er en karismatisk kenyansk perkussionist, musiklærer og instrumentbygger. Sammen med Amalie Malmgren Asmild startede han M-Tafsiri Africa Duo som udsprang af organisationen M-Tafsiri Africa. Gennem M-Tafsiri Africa dedikerer Reagan sin kunst og musik til at hjælpe udsatte og forældreløse gadebørn og unge i Nairobis slumområder gennem musikterapi og undervisning i perkussion. Han bygger og sælger desuden traditionelle kenyanske trommer og perkussion-instrumenter og giver workshops, foredrag, musiktimer og vejledning inden for musik og udvikling af nærområder gennem kunst (community based development).